Hjemme økonomi for dummies.

1. Formålene.

En af de første ting man skal gøre sig klart er: Hvad vil jeg bruge systemet til.

Enhver forening eller forretning har en formåls paragraf. I denne paragraf beskrives klart og tydeligt formålet med foreningen eller forretningen. Det er formandens ”helligste pligt” at få dette til at ske. Det er næstformandens pligt at hjælpe formanden til at opnå foreningens formål. Det er kasserens vigtigste opgave at vise at foreningens eller forretningens penge er brugt til at opnå foreningens formål, og at vise andre veje og muligheder til at styrke formålene i fremtiden.

Alt for ofte er regnskaber ”bare” noget der skal tilfredsstille de nysgerrige revisorer eller fjerne skattevæsnet´ s interesse fra foreningen.

Hvis virksomhederne brugte deres regnskaber på samme måde som mange foreninger, så ville der ikke være flere arbejdspladser tilbage i Danmark.

Da dette drejer sig om hjemmeøkonomi, så alt indrettet derefter.

Derfor nogle eksempler på spørgsmål:

Hvad er DIT mål med tilværelsen……………………………?.

Hvilke ting skal DU opnå inden du når dertil?.........................

Hvad er din FAMILIES mål på kort sigt………………………?.

Hvilke ting kan vise dette…………………………………?..

Hvad er din FAMILIES formål på langt sigt……………………?

Hvilke ting kan vise det………………………………………?..

Der er masser af andre ting man kan spørge sig selv om, hvis man bruger penge på det, så kan man også kunne måle det.

2. datakilder og data disciplin.

                    PBS.

Mange af os kører mange af vore regninger over PBS. Det er helt fortrinligt fordi du får at vide hvilke regninger du skal betale, og hvornår de skal betales. Samtidig har du de fleste regninger samlet på et sted som er let at overskue.

                    Kreditkort hos ikke banker.

Kreditkort kan være gode til mange formål, men generelt skal denne undgås fordi de er svære at kontrollere, og er meget dyre i renter og gebyrer.

                    Kreditkort hos banker.

Her gælder næsten det samme som for kreditkort hos ikke banker, men de har generelt billigere gebyrer og lavere renter. Men penge der bruges på renter og gebyrer er penge du, i privatøkonomien, ikke får noget for. Der kan dog være en fordel ved at bruge disse kreditkort, enten fordi man ikke øger sin gæld, eller fordi man senere kan se i bankens konto udtog hvad pengene er brugt til, og dermed føre dem ind i budgetterne.

                    Bank oplysninger.

Som under Kreditkort hos banker, men man skal hele tiden gøre sig klart at banken kan bruge oplysningerne på samme måde som du selv kan. Det kan være en fordel hvis man skal låne penge, men det kan også være en ulempe.

                    Daglig dagen.

Hvis man skal have styr på sine budgetter, så skal man hele tiden sørge for at de er opdateret, og at ingen ubehagelige oplysninger udelades. For så er der ingen faresignaler der kan fortælle hvornår der er ved at gå noget galt. En dårlig oplysning kan være langt bedre end en god oplysning, for så kan man måske undgå en katastrofe.

Datadisciplin.

Datadiciplin og dagligdagen hænger sammen. Det er vigtigt at alt kommer med, og at det hele tiden er opdateret. Det gøres bedste hver gang man får et nyt stykke papir i hånden, fordi så glemmer man det ikke.

3. Hvilke formål skal vi vise i budgettet.

Hvad var det for ting du tidligere sagde der var de vigtigste for dig i dit liv, og for din familie´s liv. Hvilke ting bruger du penge på for at opnå dette. 

De almindelige faste udgifter er vigtige. De viser kun dagligdagens nødvendigheder, men kan i mange tilfælde ændres i positiv retning. De udgifter er eksempelvis:

Licens.

Tøj.

Kost.(denne er meget vigtig)

Børn.

Fagforening.

Lommepenge. (denne er meget vigtig)

Vægtafgift.

Forsikringer.

El regninger.

Varme regninger.

Telefon regninger.

Husleje.

Terminer.

Bankrenter.

4. Hvordan opretter vi budgettet i Excel.

                    4.A. Åben excel.

Åben programmet Excel  fra START menuen, over ALLE PROGRAMMER og til MICROSOFT EXCEL.

4.B. Opret ny fil.

Programmet er tomt når det åbnes på denne måde, Hvis det har været brugt før, så ligger det i SENESTE DOKUMENTER eller et sted i dokumentmappen på harddisken.

4.C. Navngiv program filen og arket.

Gå op i FILER menuen, og vælg GEM SOM, Vælg det direktory du ønsker det gemt i, og skriv så filnavnet som du vil kalde filen. (eks. Budget2008) eller hjemmeøkonomi.

Nederst til venstre i arket står ARK1, Højreklik på dette sted,  gå til OMDØB og skriv FARS BUDGET. Tryk Enter. Og du er tilbage i regnearket.

4.D. Sæt overskriftlinien ind.

Du er nu kommet ind i programmet, og alt ser ud som på et bibliotek. Der er lange rækker med hylder og bøger, og vi kikker på en enkelt bog af gangen.

Klik i feltet a1 og skriv ”Budget ”. Og tryk på enter tasten.

Klik i feltet a2 Og skriv ”Udgifter”.

Klik i feltet a8 Og skriv ”boligen”.

Klik i feltet a15 Og skriv ”bilen”.

Klik i feltet a22 Og skriv ”sum”.

Klik i feltet a24 Og skriv ”indtægter”.

Klik i feltet a26 Og skriv ”løn (navn)”.

Klik i feltet a28 Og skriv ”Løn( navn 2)”.

Klik i feltet a30 Og skriv ”samlede indtægter”..

Klik i feltet a33 Og skriv ”saldo”.

Klik i feltet b1 Og skriv ”hyppighed”.

I første omgang er dette kun til at se hvor mange gange måneder/uger der er mellem regningerne, i sidste omgang er dette felt vigtigt fordi det kan automatisere hele budgettet.)

Klik i feltet c1 Og skriv datoen for 1. måned.

Eks. ”1-3-2008” Skal adskilles med tankestregen.

Klik i feltet d1 Og skriv ”=dato(år(c1);måned(c1)+1;1)”

Betyder at : lav  en dato af året der står i felt c1,

Måneden der står i c1, og læg en måned til,

Og tag så den første dag i måneden.

Klik med musen i et andet felt, og klik derefter tilbage på d1.

Når du nu kører Cursoren over feltets nederste del, så kommer der et lille kryds frem. Det kan bruges til at flytte feltet. I nederste del af feltet er der en prik, hvis denne rammes af cursoren, kommer der et lille kryds frem.

Venstreklik på dette lille kryds, og træk feltet ca. 20 kolonner til højre. Så har du kopieret dette felt til alle de andre feltet. (smart ikke!)

Hvis der fremkommer en masse #######, så klik i feltet med 1. tallet (til venstre for A). Og hele kolonnen markeres.

Gå til FORMATER menuen, KOLONNE og AUTOTILPAS. Så kan alle tallene ses.

4.E. Formater rækkerne / kolonnerne.

Klik på venstre kolonne talfelt 1 (som tidligere).Klik på trekanten til højre for Tallet i menulinien der viser bogstav størrelsen, sæt curseren på 14 i den menu der fremkommer. Og hele linien har fået store bogstaver. Det samme kan man lave med kolonnerne. Der findes et ikon med en malerbøtte der stiller baggrundsfarven, og et bogstav der stiller farven på bogstavet. Hvis du vil flytte en formatering fra et felt til et andet, så marker feltet, klik på malerpenslen, og klik på den /de celler du ønsker formateret.

Hvis der ikke er disse ikoner på menulinien, så er der en  trekant yderste til højre på menulinien som du kan bruge til at få de rigtige menuer vist i menulinien. 

Klik  på feltet 2, og træk markeringen ned til feltet 7, og slip musen. Nu er disse 6 rækker markeret. Klik på FORMATER , CELLER, MØNSTRE, og vælg den gule farve nederst i 3 kolonne. Klik på OK, og alle felterne har fået en gul baggrund.

Klik på feltet 2 Og lav overskrift feltet til en talstørrelse på 12 og FED (stort F) (som i 4E).

Gør det samme med rækkerne 8 til 14 med lyseblå baggrund. Lav række 8 til talstørrelse 12 og marker FED.

Gør det samme med rækkerne 15 til 21 med lysegrøn baggrund. . Lav række 15 til talstørrelse 12 og marker FED.

Det set ikke pænt ud med række 1 og 2 derfor marker række 2 med cursoren, gå til INDSÆT, RÆKKE. Så er der indsat en ny række På samme måde hvis du vil have en ny kolonne.

Nu er kolonnen A ikke stor nok til den tekst der skal stå der, så derfor klik på A, før cursoren lidt til højre i feltet, og en lodret bjælke fremkommer. Klik på denne og flyt lidt til højre, slip musen og kolonnen er blevet bredere. Tilsvarende for rækkerne.

4.F. Sæt konti ind.

                      Gå til feltet  A4 og skriv Fagforening.

                      Skriv 1 i feltet B4. (betales hver måned)

Gå til feltet A10 og skriv husleje.

                      Skriv 1 i feltet B10. (betales hver måned)

                      Gå til feltet A11 og skriv varme.                

Skriv 1 i feltet B11. (betales hver måned)

                      Gå til feltet A12 og skriv EL.

                      Skriv 3 i feltet B12. (betales hver 3.måned)

                      Gå til Feltet A17 og skriv forsikring.

                      Skriv 3 i feltet B17. (betales hver 3. måned)

                      Gå til Feltet A18 og skriv vægtafgift.

                      Skriv 3 i feltet B18. (betales hver 3. måned)

                      Gå til Feltet A19 og skriv benzin.

Skriv 13 i feltet B19. (betales hver måned som et gennemsnit af de forrige måneders udgifter.)

                      Gå til Feltet A20 og skriv værksted.

Skriv 13 i feltet B20. (betales hver måned som et gennemsnit af de forrige måneders udgifter.)

                      Gå til

Klik på B i kolonne B. klik dernæst på det ikon på menulinien der viser tekst i midten .(6 streger centreret med forskellige bredder).

4.G. Sæt summerne ind.

Indsæt flere konti ind.

Afstem saldi ´en for hver måned.

5. Hvordan sætter vi konti´ne ind.?

                    Faste udgifter.

                    Løse udgifter.

                    Sjældne udgifter.

                    Pludselige udgifter.

6. Får vi alle data med i budgettet.

                    Afstemning af konti.

                    Måneds procedurer.

7. Analyse af budget og regnskaberne.

                    Index 100%.

8. Får vi det ud af regnskabet som vi ønsker.

                    Likviditets styring.

                    Forudsigelse af Fremtiden.

9. Hvorfor styre sin økonomi på samme måde som virksomhederne.

10. Konklusion.